DRF har bedt os om at følge op på hvor vi er i D12, i forhold til ønske om “Streaming af klubbernes stævner”
Da vi havde besøg af Morten Schram Rodtwitt, ved vores Distriktsrådsmøde d. 21/9 2020. Blev der fremlagt et tilbud fra Zibra sport Equest.
Tanken er i korte træk, at distrikterne indkøber nogle kameraer, som klubberne så kan låne, som de gør med eks. tidstagningsudstyr i dag.
Med dette udstyr kan klubben nemt streame ind til Zibrasport, hvor deres stævne bliver vist gratis. Herved bliver klubbernes stævner også en del af ridesportens streamingunivers og community.
Løsningen giver klubberne muligheden for at få større synlighed på deres events, hvor eks. bedsteforældre, familie og venner kan se med, selvom de ikke kan være fysisk til stede. Klubberne kan også tilbyde deres sponsorer større synlighed, da bander og andet jo vises meget bredere ud.
Planen er:
• Der oprettes en gratis del af Zibrasport, hvortil klubberne selv kan
streame C- og D-stævner
• Distrikterne indkøber X kamera pakker, som klubberne kan booke
– ligesom tidstagnings-udstyr
• Klubberne kan også vælge at købe deres egen løsning, hvis de
ønsker
• Løsningen kan både køre bemandet og stationært
• Det kræver: Internetadgang og en PC
• Der medfølger manualer og support
Hvad koster det?
• AV-center har sammensat en løsning med kamera, stativ, soft-
ware og support til 5.800,- kr. + moms.
• Mulighed for sammenkøring med Equipe
Det er muligt for klubberne i D12, at tilkendegive sin holdning frem til d. 1/1 2021. via dette link: https://da.surveymonkey.com/r/zibrasport-eller-ej
Herefter vil Distriktsbestyrelse træffe en beslutning ud fra hvad klubberne har svaret.